Paa gensyn Sydamerika!

Endelig har vi fundet et sted, hvor nettet er nogenlunde optimalt, og derfor kan vi igen skrive lidt om, hvad vi gaar og foretager os. Vi oplever og oplever hele tiden og faar stadig en masse nye indtryk. Det er skoent! Inden vi forlod Rio naaede vi at se en brasiliansk fodboldkamp. Spillet var dog ikke til champions league, men det var atmosfaeren til gengaeld - alle stod sammen og da der blev scoret, maerkede vi selv et jubelknus bagfra. Derudover noed vi stranden - nok lidt for meget - da vi endte med at blive fuldstaendig solbraendte. Det resulterede i, at vi naeste dag tog en tur i et 5 etager shoppingcenter. Vi kiggede, men koebte intet, da der ikke er uendeligt plads i backpackeren og den brasilianske stil med bar mave og stramme troejer ikke er helt vores smag!

Et af Rios 'must see' er the sugarloaf, paa dansk sukkertoppen. Det er Rios stoerste bjerg. Efter at have spist en del is paa rejsen, valgte vi at bestige det foerste stykke af bjerget selv, hvilket fik os begge til at svede en del, da det kun gik en vej - op! Vi naaede toppen med en sejrsfoelelse og steg ind i liften for at naa helt til tops med en god samvittighed. Synet fra toppen var utrolig smuk. Der var udsigt ud over hele Rio by, hvilket virkelig satte stoerrelsen i perspektiv.

En aften sad vi paa 'hostel gaden', hvor vi boede og noed en juice, da der pludselig kom en dansk mand hen foran os. Han havde hoert, at vi snakkede dansk og blev derfor interessede i, hvad vi lavede i Rio. Interessen faldt dog hurtigt hen paa ham, da han og hans brasilianske kone overvejede at koebe et hostel i gaden. Lidt sjovt var det, da vi selv havde snakket om forinden, hvor fedt det maatte vaere at have saadan et. Vores droem blev dog knust, da han fortalte at 175 kvadratmeter kostede 10 millioner danske kroner.
Aftenen boed paa mere dansk, da vi stoedte ind i tre danske drenge fra koebenhavn. Vi tog med dem til Lapa, hvilket er et meget kendt sted i Rio. 2 gader bliver hver fredag lukket helt af, for at festglade mennesker kan morer sig sammen. Det var en stor oplevelse at opleve en aeldre herre paa bongotrommer og en masse dansede sambadamer, samt se 10.000 mennesker der var samlet paa et sted.

Soendag d. 11 marts tog vi lidt vemodigt afsked med Rio, for at koere til vores naeste stop Iguazu Falls. Den 24 timers bustur var haard, da bussens aircondition ikke virkede og hvergang den koerte over et bump, troede man, at bussen faldt fra hinanden. Derudover maatte buschauffoeren ikke have vaeret sulten, da vi ikke have mulighed for at koebe mad fra 17:00 til 14:00 naeste dag. Sulten blev hurtigt glemt, da vi krydsede graensen til Argentina og ankom til vores virkelig luksurioese hostel med pool, bad paa eget vaerelse og en velfungerende aircondition. Tak for oplysningen Simon!


Efter en god nats soevn tog vi den lokale bus til Iguazu Falls paa den argentinske side. Vi fik koebt billetterne, og naaede lige et glimt af vandfaldene, da Line's kamera gik ud for stroem, hvilket er lidt typisk os ikke at tjekke det hjemmefra. Naa, vi maatte med bussen tilbage igen for at hente Jannis. Godt bussen er billig og godt at vi fik et kamera, for vandfaldene er virkelig et syn, der skal foreviges. For begges vedkommende nok det stoerste og mest imponerende vi har set hidtil. Vi saa ikke blot de 275 vandfald, men maerkede dem ogsaa paa egen krop, da vi tog en baadtur. Fuldstaendig gennembloedte og endnu en stor oplevelse rigere forlod vi vandfaldene for at tage tilbage til buffet sammen med 40 andre unge paa hostellet. Dagen efter saa vi vandfaldene fra en helt anden vinkel - det var fra den brasilianske side. Her var det en panorama udsigt der moedte os, hvilket ikke var mindre smukt.

4 skoenne og ikke mindst uforglemmelige dage i Argentina gik og vi maatte med bussen tilbage til São Paulo. Denne gang gik de 17 timer hurtigere i bussen, da den var af langt bedre standard. For en kort stund troede vi dog ikke, at vi ville naa helt til São Paulo, da politiet pludselig steg ind. Betjenten kiggede rundt og stoppede netop ved os - to uskyldige danske piger frem for de 10 brasilianske unge maend nede bagi! Han spurgte om en masse, ville se vores pas og tjekkede vores tasker. Der var heldigvis intet at komme efter. Vi ankom til storbyen og tog en taxa til vores hostel. Foerstehaands indtrykket var ikke ligefrem godt, da taxachauffoeren ikke engang kendte til stedet. Indtrykket vidste sig at vaere sandt, da hostellet ikke er helt velligeholdt. For at give et indtryk af det, vasker vi vores service op, inden vi spiser af det!

Byen har ikke saa mange sevaerdigheder trods de 16 millioner indbyggere. Vi har brugt tiden paa en bytundtur i 'downtown' og vaeret i Sydamerikas stoerste zoologiskhave, samt spist paa en laekker restaurent :) Dejligt med nogle dage til afslapning og film, da vejret uvant for os har vaeret overskyget.

I nat gaar turen til Guatemala City, hvor de naeste to uger vil gaa med sprogskole og lektier. Det bliver noget helt andet, men er samtidig noget vi begge glaeder os til. Efter at kunne se tilbage paa 20 fantastiske dage i Sydamerika er vi begge ret enige om, at det ikke er sidste gang vi besoeger denne del af verden. Brasilien har virkelig gjort et stort indtryk paa os, ikke mindst Rio, venligheden overalt og de brasilianske juice!

Ha´ det godt!